A fitness journey begins…

For godt halvandet år siden tog jeg en beslutning – det var blevet tid til at gøre noget ved min krops sørgelige tilstand. Jeg ville have bedre kondition, færre overflødige kilo og opnå at jeg ikke skammede mig over min krop i svømmehallen. Jeg ville være fit.

Jeg er ikke typen der har gået særlig meget op i min vægt og min krop tidligere – jeg har selvfølgelig godt kunnet mærke når jeg var blevet større, fordi bukserne ikke passede helt så godt længere. Men generelt har jeg altid gået i løst tøj. Så det har mest bare været lidt mindre løst i perioder.

Men nu skulle der altså ske noget. Men hvordan? Jeg kender mig selv godt nok til at det ikke sker noget, hvis jeg ikke kan se resultaterne umiddelbart. Og med en organisk størrelse som kroppen, er det jo ikke nemt at se forskellen fra dag til dag. Så der skal kunne måles. Og der skal samtidig ikke være en tung dokumentationsproces – altså ikke noget med at måle, veje og notere, alt for meget i hvert fald. Det skal være simpelt. Jeg undersøgte markedet, og faldt ret hurtigt for Fitbit, som er en af de større spillere indenfor fitness-tracking.

Jeg valgte en Fitbit Charge HR, et fitnessarmbånd, som muliggjorde at jeg kunne følge mit daglige aktivitetsniveau. Den tæller antallet af skridt, måler min aktuelle puls, opgør antallet af etager opad jeg har bevæget mig, og en række andre ting, baseret på de indbyggede sensorer. Den kan også registrere og klassificere forskellige typer af fysiske aktiviteter, f.eks. løb eller cykling. Det gør den baseret på de bevægelsesmønstre man udfører, vha. indbygget gyroskop og accelerometer. Alle dataene smider den op i skyen, og præsenterer en opsummering i et let tilgængeligt interface i den tilhørende app. Her kan man så følge hvor meget man har bevæget sig, og hvordan det går med at leve op til de opstillede målsætninger. F.eks. 8.000 skridt per dag, min. 5 dage med træning om ugen, etc.

Men det at tracke sit aktivitetsniveau, er kun den ene halvdel af historien – resultaterne skal jo ses på vægten og i spejlet. Og vægten havde bevæget sig i den rigtige retning, i forvejen. Jeg husker tilbage omkring 2008 at være oppe at veje 89 kg – jeg var lige vendt tilbage fra 10 dage i USA – det gjorde ikke noget godt for sundhedstilstanden. Senere gik vægten nedad, og ved indgangen til 2016 stod vægten på omkring 84-85 kg.

Jeg havde tidligere brugt en app hvor jeg kunne notere vægten i, men det blev for sporadisk at jeg fik vejet mig, og ikke altid jeg fik det noteret, når jeg huskede vægten. Der skulle noget smartere til.

Svaret lå ligefor da jeg fandt ud af at Fitbit havde en Wi-Fi-vægt, der automatisk synkroniserede vægten op i skyen. Fitbit Aria. Slut med at notere manuelt – og slut med at glemme at notere. Nu blev det sammenfattet med aktivitetsdataene, og der blev automatisk lavet grafer og tendenslinjer. Og faktisk kom den med en ekstra feature, kropsfedtmåling, som skulle vise sig at blive en meget væsentligt for min fitness jouney.

Den samlede pris lød på ca. 2.000 kr. Penge der, når jeg ser tilbage, var rigtig godt givet ud. I kommende indlæg, vil jeg følge op med hvordan det har udviklet sig. Kulminerende i denne sommer, hvor jeg for alvor føler at jeg har fået afkast af investeringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *